Todo sobre el aceite de oliva
Hvorfor vises aflejringer i bunden af beholderne? Er olien ødelagt?
Tips til at friturestege med olivenolie
Fordele ved at stege i olivenolie
Hvad er syreindholdet i olivenolie?
Hvordan opbevarer man bedst olivenolie?
Forældes olivenolie?
Hvad er forskellen mellem olivenolie af "første koldekstraktion" og "første koldpresning"?
Hvad er koldekstraheret olivenolie?
Hvad er olivenolie af enkeltsorter?
Kan olivenolie bruges i kager?
Hvad er forskellen på filtreret og ufiltreret olivenolie?
Hvad er forskellen mellem jomfruolivenolie og ekstra jomfruolivenolie?
Mild ekstra jomfruolivenolie
Bitter olivenolie
Hvor kan man købe ekstra jomfruolivenolie?
El aceite de oliva es zumo oleoso que se obtiene de las aceitunas. A diferencia de otros aceite vegetales, el aceite de oliva se puede obtener directamente del fruto por medios mecánicos, sin usar disolventes químicos. A estos aceites de oliva se les llama aceites de oliva vírgenes.
El principal uso del aceite aceite es la alimentación. El aceite de oliva se ha usado como alimento que aporta grasas a la dieta. Se usa principalmente para realizar frituras, aliños y tomar en crudo.
Actualmente el aceite de oliva es considerado una de las grasas más recomendadas por sus beneficios para la salud.
(Ver más usos del aceite de oliva)
El aceite de oliva es un producto muy agradecido en la cocina. Sus usos son muy variados, y en la cocina mediterránea es difícil encontrar un plato en el que no esté como ingrediente. Os damos algunos consejos para algunos usos:
Los aceites de oliva vírgenes se producen en molinos de aceite o en almazaras. En ellos, se machacan las aceitunas y de la pasta resultante se extrae el aceite por centrifugación en la mayoría de los casos. (Para conocer más sobre el proceso)
La pasta de aceituna a la que se ha extraído el aceite por centrifugación se llama orujo y aún contiene una pequeña porción de aceite. El proceso industrial para extraerlo se realiza en orujeras. (Saber más sobre el aceite de oliva de orujo)
En otras ocasiones el aceite de oliva virgen obtenido en los molinos es de tan baja calidad que no es apto para el consumo humano. En estos casos, es necesario refinarlo. Este proceso se realiza en las refinerías.
Los aceites de oliva se clasifican en función de su forma de obtención y de varios parámetros de calidad, tales como la acidez y los peróxidos.
Puede consultar los tipos de aceites de oliva conforme a la reglamentación de la Unión Europea en el siguiente enlace. (Tipos y calidades de aceites de oliva)
El aceite de oliva de mayor calidad es el aceite de oliva virgen extra.
El aceite de oliva es un alimento en el que no proliferan microorganismo y no presenta, por tanto un gran riesgo para nuestra salud. De hecho el aceite de oliva es usado para la elaboración de conservas. No obstante, va perdiendo propiedades con el paso del tiempo.
Puede saber más sobre:
Los olivos tienen una única cosecha al año. En el hemisferio Norte la cosecha empieza en noviembre, y en el hemisferio Sur, en mayo.
Para obtener aceites de oliva más verdes y frutados se suele realizar una cosecha temprana justo en el envero de la aceituna, es decir cuando cambia de color de verde a morada.
El aceite de oliva se produce principalmente en los países de la cuenca mediterránea: España, Italia, Grecia, Turquía, Portugal, Túnez y Marruecos.
El olivo se cultiva bien en zonas de clima mediterráneo. Así pues, hay plantaciones de olivos fuera de Mediterráneo en California, Chile, Argentina, Sudáfrica y Australia.
El principal productor mundial de aceite de oliva es España. La producción española se concentra en el Sur, en Andalucía, siendo las provincias de Jaén y Córdoba las mayores productoras.
El aceite de oliva está compuesto en un 98% de grasas. La mayor parte de estas grasas son grasas monoinsaturadas (ácido oleico).
Puedes ver las características de las grasas del aceite de oliva en comparación con las de otros aceites vegetales.
En el 2% restante se encuentran sustancias muy interesantes desde el punto de vista nutricional. Tales son los polifenoles, compuestos antioxidantes y antiinflamatorios, entre los que destaca el oleocanthal.
Leer más
Las Valdesas olier er ufiltrerede olivenolier, så de indeholder en smule suspenderede faste stoffer fra olivenfrugten.
Med tiden dekanteres disse faste stoffer naturligt, indtil de sætter sig i bunden af beholderne.
Udseendet af disse aflejringer er helt normalt og er under alle omstændigheder ikke tegn på, at olien er blevet dårlig.
Hvis du ikke kan lide bundfaldet, kan du nemt fjerne det ved at sigte olien.
I ekstraordinære situationer, hvor den pakkede olie er meget frisk, dvs. fremstillet for nylig, kan der forekomme samlinger eller planteslim med et gummiagtigt udseende i den nederste tredjedel af beholderne. Disse er bindinger af voks, gummi og fosfolipid, der findes naturligt i olivenolie.
Ligesom suspenderede faste stoffer er det ikke tegn på at olien er dårlig og kan let adskilles ved at sigte den.
Et helt andet fænomen end det, der er beskrevet her, og som kan omfatte alle filtrerede og ufiltrerede ekstra jomfruolivenolier, er hvad der sker med olivenolie i kolde klimaer. Ved lave temperaturer mellem 23 og 5,5 ° begynder fedtsyrerne i olien at størkne. Når temperaturen falder, holder olien op med at være gennemsigtig og begynder at blive uklar. Dette skyldes, at nogle fedtsyrer begynder at størkne. Hvis temperaturen fortsætter med at falde, vises dråber eller virksomheder af en hvidlig og voksagtig farve i olien. (Som nogle kunder siger, har olien hvide klumper.) Vi kan se dette i retter og dåser med olivenolie i køleskabet.
Selvom nogle fedtsyrer ved visse temperaturer størkner, og andre ikke gør det, så kan man nogle gange i flaskerne og beholderne skelne størknede fedtsyrer med aspekter af hvidlige voksagtige legemer og resten af den flydende olie, og dets udseende kan bestemt overraskelse, og nogle kunder fra det nordlige Spanien og Europa har gjort os opmærksom på det. (Nogle kunder fortæller os, at olien har hvide klumper)
Disse "aflejringer" har ingen indflydelse på kvaliteten af olien, og de forsvinder selvfølgelig, når temperaturen stiger.
Leer másNår du firturesteger i olie, nedsænker du maden i opvarmet olie eller fedtstof. Temperaturen skal være lidt højere end kogepunktet for vand, mellem 130 og 190 grader.
Målet er, at når maden tilføjes, dannes en hinde eller film, der forhindrer olien i at trænge ind i maden, som derved koges med sit eget vandindhold. Resultatet skal være gylden og sprød mad på ydersiden, som er kogt indeni uden at være blevet gennemvædet af olie.
Nogle fødevarer danner ikke denne hinde, så de bliver almindeligvis paneret, indbagt eller lavet til tempura, før de steges.
Olivenolie bør ikke overstige 200 grader, fordi fedtsyrerne ved denne temperatur begynder at nedbrydes. Med andre ord begynder olien at ryge og brænde.
Olietemperaturen skal være så stabil som muligt under friturestegning. Man skal være opmærksom på, at temperaturen ikke falder for meget, når maden tilføjes. Derfor er det praktisk, at maden har stuetemperatur og introduceres lidt ad gangen.
Stegetemperaturen afhænger af madens vandindhold og størrelsen på stykkerne. Jo højere vandindhold og jo større stykker, jo længere skal maden koges ved en lavere temperatur, så der er tid til at tilberede det midterste uden at brænde overfladen på. For eksempel har pomfritter brug for lang stegetid på grund af deres høje vandindhold, og det anbefales at friturestege dem ved 130-150 grader. Fritteret fisk, "pescaíto", eller kroketter har brug for mindre tid og kan firturesteges ved 180 grader.
Det er vigtigt at tilføje maden så tør som muligt, fordi vand fremmer nedbrydning og iltning af olien. Det er også et godt trick til at undgå stænk. Det er i den forbindelse vigtigt, at olien er varm, når maden tilføjes, så vandet fordamper hurtigt. Det er også vigtigt at friturestege maden uden at dække gryden med et låg, så vanddampen fra maden, når den konsenderer, ikke ender i olien.
Når olien er brugt til friturestegning, er det smart at filtrere den. Partiklerne tilbage i olien fremmer dens nedbrydning.
Bland ikke brugte olier med nye olier. Sørg for at have en oliegryde til fritering af fisk og en anden til generel brug.
Så længe det ikke er røget, og du følger ovenstående konserveringsråd, kan du ifølge Det Internationale Olivenråd bruge olivenolie 4-5 gange.
Du kan se, at olivenolie brænder på, når den bliver mørk, lugter dårligt og begynder at skumme. Men også selvom du ikke oplever disse kendetegn, bør de tidligere anbefalede antal gange ikke overskrides.
Frituregryden har den store fordel, at den er meget bekvem at bruge og har en termostat til at regulere stegetemperaturen. Men så er der heller ikke flere fordele, set med vores briller.
På panden kan du bruge den mængde olie, der er nødvendig afhængigt af, hvad der skal steges. Og selvom den ikke har en termostat, kan du ved at regulere temperaturen og kontrollere, at olien ikke ryger, lave sunde stegte retter.
Det store problem med frituregryder er, at de skal bruge en hel masse olie. Generelt har frituregryder en kapacitet på mere end to eller tre liter. Hvis vi gerne vil tilberede sund stegt mad, skal der altså en stor portion olie til, som kun kan bruges 4-5 gange. Derfor mener vi, at brugen af frituregryden er mindre økonomisk end stegepanden. Man skal desuden også være klar på at rense frituregryden, hver gang olien skal skiftes.
Mens jeg skriver dette, mindes jeg lugten af stegeos i nogle etablissementer med store frituregryder, der bruger solsikkeolie, som angiveligt kun kan bruges 1-2 gange, fordi solsikkeolie nedbrydes før olivenolie. Jeg tror, det er ret usandsynligt, at de holder sig til det, fordi det ville være uøkonomisk meget ufordelagtigt.
Leer másOlivenolie er den mest stabile vegetabilske olie ved de temperaturer, der almindeligvis anvendes til stegning.
Det er der to grunde til. På den ene side har olivenolie en høj koncentration af oliesyre, enkeltumættede fedtsyrer, som er mere stabile ved høje temperaturer end flerumættede fedtsyrer, der er fremherskende i sammensætningen af frøolier (f.eks. solsikkeolie). På den anden side indeholder olivenolie polyfenoler, som er naturlige antioxidanter, der forhindrer, at olien over tid iltes og nedbrydes.
Dens stabilitet gør det muligt at stege ved op til 180 grader, hvilket får filmen eller hinden, der forhindrer, at madens inderste gennemvædes af olie, til at dannes hurtigt, hvilket fører til et lavere kalorieindtag, en lettere og mere appetitlig stegning og et lavere forbrug at olie.
Olivenoliens stabilitet tillader ligeledes, forudsat olien anvendes korrekt under stegning, at den genbruges flere gange end frøolier, hvilket medfører betydelige besparelser.
Endvidere "vokser" olivenolie, når den opvarmes, på grund af sin høje udvidelseskoefficient, så du kan tilberede flere fødevarer med mindre olie. Modsat fordamper nogle forbindelser i frøolier (f.eks. solsikkeolie) under stegning, hvilket reducerer mængden af tilgængelig olie.
Af alle olivenoliesorter er picual ideel til stegning, fordi det er den olie, der indeholder den højeste andel oliesyre og den højeste mængde polyfenoler, de naturlige antioxidanter, der forhindrer iltning af olien.
Nogle mener, at stegning med jomfru- eller ekstra jomfruolivenolie er spild på grund af dens høje pris sammenlignet med andre olier, der ofte bruges til stegning.
Som vi ser det, og udover ovenstående fordele, der taler for simpel olivenolie i forhold til frøolie, er der et par yderligere fordele.
På den ene side bringer ekstra jomfruolivenolie mere smag til maden under stegning, hvilket kan reducere mængden af salt og saucer, der skal tilsættes til det allerede stegte produkt.
På den anden side indeholder ekstra jomfruolivenolie i gennemsnit cirka fem gange flere polyfenoler end en simpel olivenolie, så stabiliteten af ekstra jomfruolivenolien under stegning er større.
Leer másSurhedsgraden af olivenolie er et ofte misforstået emne hos både forbrugere og professionelle kokke. Vi forsøger her at afklare nogle tvivl.
Indeks
Olien dannes naturligt i de olivendannende triglycerider. Hvert triglycerid er en pakke, der består af tre fedtsyrer bundet af et molekyle kaldet glycerol.
Foreningen af glycerol med de tre fedtsyrer er ikke særlig stærk, så i ethvert iltende eller aggressivt miljø bryder den og efterlader de tre fedtsyrer fri, og olien nedbrydes.
Syreindholdet måler mængden af frie fedtsyrer i olien, så surheden er en generel indikator for kvaliteten af jomfruolivenolier.
Billedet i grøn viser en dråbe olie dannet af triglycerider og billedet i brun de frie fedtsyrer fra nedbrydningen af et triglycerid.
Surhedsgraden, parameteren, der kommer på etiketterne, måler mængden af fri oliefedtsyre, der er mest forekommende i olivenolie. Syreindholdet er vægtprocenten af fri oliesyre i forhold til den samlede mængde olie. På etiketterne skal den udtrykkes i procent (%), men af ukendte årsager er den altid udtrykt i grader (º).
Der er en vis forvirring blandt forbrugere med hensyn til surhedsgraden i olivenolie, og de relaterer det til intensiteten af oliens smag, uanset om smagen er god eller dårlig. Faktisk smager fedtsyrer ikke af noget. Som vi forstår det, opstår forvirringen af to grunde:
1.- Fordi man let forveksler surhed med en af de grundlæggende smage: sødt, salt, syrligt (surt) og bittert. I virkeligheden har de ikke noget med hinanden at gøre, og surhed kan som et kvalitetsparameter ikke spores af ganen.
2.- Fordi selvom surhed er et kvalitetsparameter, der kun gælder for jomfruolivenolier, har industrien tidligere brugt det i etiketterne på "olivenolier", som er blandinger af raffinerede olier og jomfruolier. Jo mere raffineret olie en olivenolie indeholder, jo lavere surhedsgrad og mindre smag, da raffinerede olier hverken har smag eller surhed.
Surhedsgraden er en af de vigtigste parametre til at klassificere kvaliteten af de forskellige typer jomfruolivenolie:
Ekstra jomfruolivenolie: Surhedsgraden skal være mindre end eller lig med 0,8.
Jomfruolivenolie: Surhedsgraden skal være mindre end eller lig med 2.
Alle jomfruolier med en surhedsgrad større end 2 er klassificeret som bomolier.
Ved afslutningen af høsten udfører vi analyser af surhedsgraden på vores olier. Arbequina-, Picual- og Hojiblanca-olier har normalt en surhedsgrad på mindre end 0,20 (den laveste syre, vi har opnået, er 0,14º). Frantoio- og Manzanillo-olier ligger normalt mellem 0,4º og 0,6º. Alle sammen et godt stykke under grænsen for ekstra jomfru på 0,8.
Du kan se surhedsgraden af vores olivenolier på analysesiden.
Tidligere var surhedsgraden markeret på olivenoliebeholdere, ikke i jomfruolivenolie, som det vigtigste kvalitetskrav.
Da syreindholdet forårsagede forvirring hos forbrugerne og ikke nødvendigvis svarede til et kvalitetskriterium i olivenolier, ændrede man lovgivningen og i øjeblikket, og hvis producenten ønsker at medtage surhedsgraden i sine olier, skal de også medtage andre kvalitetsværdier såsom peroxidindeks, voks og ultraviolet absorption (K270, K232 og ΔK).
Dette førte ikke til, at processorer inkluderede disse yderligere kvalitetsparametre, men snarere til at man til at starte med fjernede syreindholdet fra etiketterne og erstattede dem med generiske tal, 0,4 og 1, og senere klassificerede dem som "Intens" og "Mild".
Kun i ekstra jomfruoliven af høj kvalitet leverer producenterne surhedsgraden ledsaget af peroxidtallet, voks og absorption K.
Som vi har set, øges syreindholdet i en olie, når den udsættes for iltende og aggressive miljøer. Lad os nu se på, hvordan triglycerider, som er hovedforbindelsen i olivenolie, kan nedbrydes gennem oliens levetid.
I begyndelsen er triglyceriderne beskyttet mod ilt i atmosfæren inden bag skindet på olivenen. Hvis der er brud på skindet, trænger ilt ind i olivenen og begynder at nedbryde triglyceriderne, hvorved surhedsgraden øges. Skindet kan brydes af mange grunde: ved skadedyrsbid, hagl, ved at falde til jorden, fordi de knuses i tragte og trailere osv. Vi kan altså konkludere at olierne fra sunde oliven uden bid og friskplukket fra træet vil have et lavt syreindhold.
Ydermere er et andet skrøbeligt trin opbevaring af oliven før knusning. Når oliven ankommer til møllen, udledes de i tragte. Der knuses den nederste del af olivenene af vægten af de øverste, hvormed iltning angriber igen. Hvis der går lang tid med det, før knusningen, stiger surheden betydeligt, og der kan endda forekomme gæringsreaktioner. Dette problem, oversat frit fra spansk til olivengrusomhed, forstærkes i forhold til, hvor moden olivenen er, da de modne oliven er meget blødere og lettere bliver knust.
Når først olivenen er knust i møllen, kommer massen i kontakt med luften og iltes derfor. Jo længere knusningen varer, jo mere iltes olien i massen. Derfor er temperaturen vigtig. Ved højere temperaturer sker iltningsreaktioner hurtigere, så surhedsgraden vil stige som resultat. (mere om produktion af olivenolie)
Når olien er lavet og opbevares i kælderen, kan den fortsætte med at ilte, hvis tanken ikke er tæt, eller, selvom den er tæt, hvis tanken ikke er helt fuld, og der er luft i den øverste del. Nogle oliemøller fjerner denne luft og indfører kvælstof, så olien bevares perfekt.
Leer más
Olivenolie er en frugtsaft. Dens smag og egenskaber aftager over tid. Det er en proces, hvor olien bliver harsk, eller mere teknisk, den iltes.
Med fraværet af ilt er olien perfekt opbevaret og har traditionelt været brugt som konserveringsmiddel til kød og fisk i krukker og konserves. Når olien kommer i kontakt med ilt, udvikler den en harsk smag. Men generelt er det normalt ikke sundhedsskadeligt, det er ganske simpelt bare ikke behageligt for ganen. Derfor har olivenolie en dato for mindste holdbarhed på etiketten i stedet for en udløbsdato.
En anden konsekvens af at olien bliver harsk, er at polyfenoler, de antioxidanter, der findes i ekstra jomfruolivenolie, reduceres, så de sundhedsmæssige gavnlige egenskaber i disse stoffer også aftager.
Harskning er en iltningsproces og kræver derfor ilt. Først og fremmest lys, men også høje temperature, fremskynder processen.
Vær derfor opmærksom på følgende:
Olivenolie er et fuldstændigt naturligt produkt, og hverken sorter eller typer forældes. Det har en dato for mindste holdbarhed, hvilket er noget ganske andet, og som vi redegør for nedenfor.
Som olivenolieproducenter eller -pakkere er vi forpligtet til på etiketten og i overensstemmelse med spansk lovgivning (RD 1334/1999, som godkender den generelle standard for mærkning af og præsentationsmåder for levnedsmidler samt om reklame for sådanne levnedsmidler, og som angiver i sin artikel 11, at "ethvert fødevareprodukt skal indeholde datoen for mindste holdbarhed eller bedst før") at reflektere oliens dato for mindste holdbarhed, som er mellem 12 og 24 måneder afhængigt af forskellige faktorer. Det er vigtigt at præcisere, at dets forbrug efter den angivne dato ikke har nogen sundhedsskadelig virkning, da vi taler om dato for mindste holdbarhed og ikke sidste anvendelsesdato.
Vi vil forsøge at kaste lys over de meget debatterede (og stadig ret ukendte) begreber "sidste anvendelsesdato" og "dato for mindste holdbarhed", meget forskellige koncepter, der ikke altid fortolkes korrekt.
Selvom medierne lægger særlig vægt på dette spørgsmål, og samfundet i stigende grad er opmærksom på kvaliteten, oprindelsen og forarbejdningen af de produkter, vi forbruger, er vi ikke altid opmærksomme nok, og det kan resultere i helbredsrisici.
Det betyder, at produktet fra den dato, der er angivet på etiketten, ikke længere er egnet til forbrug og skal kasseres. Følger man ikke denne anvisning, kan det føre til sundhedsmæssige problemer. Produktet kan indtages indtil samme dag, som er angivet på etiketten eller emballagen, men ikke der efter. Sammen med sidste anvendelsesdato skal producenten angive en grundlæggende beskrivelse af de optimale betingelser for opbevaring. Som vi allerede har nævnt ovenfor, forældes olivenolie ikke.
Datoen for mindste holdbarhed er den dato, hvor producenten/pakkeren garanterer, at produktet opretholder sine kvaliteter og egenskaber, så længe det opbevares under de optimale betingelser, både i butikken og derhjemme. Den grundlæggende forskel fra sidste anvendelsesdato er, at produktet fortsat kan forbruges, når datoen for mindste holdbarhed er nået, uden at udgøre nogen sundhedsrisiko, selvom dets kvalitet kan falde.
I olivenolie er datoen for mindste holdbarhed normalt mellem halvandet og to år, skønt dens holdbarhed afhænger af forskellige faktorer såsom transport, korrekt opbevaring både i butikken og derhjemme, typen af beholder, olietype, sort med mere (Hvordan bevares olivenolie bedst?).
Et fødevareprodukts holdbarhed kan ikke bestemmes matematisk. For den bedste opbevaring af olien skal ikke kun produktionsmetoden eller -processen tages i betragtning, men også hver og en af de ovennævnte faktorer.
Det er producenten eller pakkeren, der efter strenge sundheds- og kvalitetskriterier er ansvarlig for at fastsætte datoen for mindste holdbarhed for fødevarer i almindelighed og for olier i særdeleshed under hensyntagen til, at opbevaringen sker som anbefalet på beholderens etiket. Olier skal opbevares køligt, mellem 18 og 20 grader, tørt, væk fra lys og beskyttet mod intense lugte. Der fastsættes en "bedst før"-dato med nogle sikkerhedsmarginer, og kunden rådgives altid om at bruge olien inden for den angivne tidsramme, så alle produktets smage, nuancer og aromaer kan nydes til fulde. At datoen på produktet er udløbet, betyder ikke, at det ikke længere er egnet til forbrug.
Ikke alle olier har samme holdbarhed. Producenten eller pakkeren bør tage hensyn til, at en olies holdbarhed også afhænger af andre faktorer end korrekt opbevaring, som redegjort for i foregående afsnit. Disse faktorer er:
•Høsten: da olien er et fuldstændigt naturligt produkt, en olivensaft, der ikke indeholder konserveringsmidler eller stabilisatorer, er produktets friskhed og holdbarhed betinget af at tilhøre gældende høst eller produktionsår og ikke tidligere sæsoner. Selvom det juridisk set ikke er obligatorisk at angive den høst, som olierne hører til på etiketten, nævner vi det hos Las Valdesas udtrykkeligt, så vores kunder ved, at de indtager en frisk olie med de fornødne garantier.
•Olietype: ekstra jomfruolivenolie har en større stabilitet på grund af dens høje indhold af antioxidanter, så den holder sig bedre, indtil den når datoen for mindste holdbarhed end andre olivenolier, såsom olie af olivenpresserester, olivenolie eller jomfruolivenolie.
•Olievariant: der findes varianter indenfor ekstra jomfruolivenolier, som på grund af deres egne kvaliteter holder sig længere og bedre end andre. For eksempel opretholder picual-sorten på grund af dens høje indhold af antioxidanter, oliesyre og polyfenoler sin duft og smag i længere tid end andre mere ustabile sorter såsom arbequina. Dette indebærer ikke, at én olievariant er bedre end en anden, men vi skal tage hensyn til dens særegenheder for at forbruge den inden for den anbefalede periode.
•Emballagetype: Enhver beholder, der markedsføres i dag, og som overholder reglerne for emballering af olier, er perfekt egnet. Afhængig af udskiftning af produktet er nogle imidlertid mere tilrådelige end andre. Hvis du vil opbevare olien længere og under bedre forhold, anbefaler vi, du køber olie på dåse eller i mørkt glas. Hvis du tværtimod bruger olien hurtigt og gerne vil have en lavere pris, anbefaler vi serien af PET-beholdere, så længe du sørger for at opbevare dem korrekt, ikke udsætter dem for høje temperaturer og beskytter dem mod både naturligt og kunstigt lys.
Leer más
Vi modtager dagligt henvendelser fra venner, der spørger os om koldpressede olier, mere præcist om "olier af første koldpresning". Det er et udtryk, der ikke længere er helt gyldigt i dag, og som vi vil forsøge at præcisere nedenfor.
I øjeblikket markedsføres olier opnået ved presning sjældent. Det er ikke kun et spørgsmål om, hvorvidt det kan betale sig rent økonomisk, men også af hygiejniske, sundheds- og fødevaresikkerhedsmæssige årsager.
Interessant nok har den idé spredt sig, at "presset olie" er olivenolie af høj kvalitet, på trods af at denne proces i virkeligheden er blevet erstattet af andre mere avancerede og tekniske processer, der resulterer i et produkt af højere kvalitet og med bedre egenskaber.
Nedenfor vil vi forsøge at forklare forskellen mellem "koldpressede" olier, og dem, som den brede befolkning i virkeligheden henviser til, når de drøfter dem, olivenolierne af "koldekstraktion".
Traditionelt blev olivenolie udvundet ved brug af en presser sammensat af en koncentrisk akse, hvorpå måtter blev indsat (oprindeligt lavet af espartogræs og senere andre syntetiske fibre). Olivenmassen blev påført disse måtter efter at være blevet knust og æltet.
Endelig blev stakken af måtter lukket med en metalplade, hvorpå presset blev udøvet. Væsken, en blanding af olie og plantevæske, blev således presset ud af olivenmassen.
Hvis olien blev udvundet uden opvarmning af olivenmassen, blev den kaldt "koldpresset" (massen må ikke blive varmere end 27 grader).
Olivenmassen opvarmes, fordi varmen fremmer udvindingen af olien ved at reducere dens fasthed, men sådan mister olien også duft og smag, da de flygtige forbindelser, der er ansvarlige for disse, fordamper.
Derefter blev blandingen drænet for at dekantere naturligt, så olien forblev på overfladen og vandet faldt til bunden, og man kunne således opsamle den overliggende olie. Der er flere aspekter ved denne traditionelle metode, der vanskeliggør opnåelsen af en ekstra jomfruolivenolie af høj kvalitet:
Denne fremstillingsmetode anvendes ikke længere af økonomiske årsager og af ovennævnte kvalitets- og hygiejnehensyn. Teknologien i møllerne og brugen af centrifuger udvinder olier af højere kvalitet og bedre egenskaber end dem, der udvindes ved presning.
Olivenolien, der gennem den proces, der er beskrevet i foregående afsnit, udvindes med den uopvarmede, friskkværnede olivenmasse uden først at være blevet presset og med fuldstændigt rengjorte eller fornyede værktøjer og redskaber (presse og måtte), er, hvad vi kalder olivenolie af første koldpresning. Olivenmassen presses kun én gang, den resterende masse enten kasseres eller presses igen. I sidstnævnte tilfælde ville det således ikke længere kaldes første presning.
Det er klart, at med anden eller tredje presning vil den udvundne olie være af væsentlig lavere kvalitet, fordi massen iltes i tiden mellem presninger, og plantevæsken begynder at gære og, ved at være i kontakt med olien, overføre den uønskede lugt og smag (på spansk alpechín eller alpechinera).
Det er i dag den mest udbredte og nu traditionelle metode til produktion af olivenolie, hvor centrifuger bruges til at udvinde olivenolien. Hvis olivenolien udvindes ved en temperatur under 27 grader, kaldes den koldekstraheret, hvilket garanterer den højeste kvalitet, set fra et gastronomisk og sensorisk synspunkt, og bevarer alle dens egenskaber, som derved gør den mere gavnlig for helbredet.
For at få mere olie og større udbytte ud af olivenene er der virksomheder, der stadig øger temperaturen til niveauer, som er højere end dem angivet i foregående afsnit, og dermed opnår en større mængde olie pr. kg oliven og en større mængde olie til markedsføring, men olien mister uden tvivl sine ernæringsmæssige og sensoriske egenskaber i processen.
Hele vores udvalg af ekstra jomfruolivenolie er lavet af første koldekstraktion, i overensstemmelse med manualer og kvalitetsstandarder. Den knuste olivenmasse føres kun gennem centrifugen én enkelt gang. Vi behandler den resterende olivenmasse efter ekstraktion for at genbruge den, gennem kompostering, som gødning i vores olivenlunde.
Sådan kan vi garantere, at du får den bedste smagsoplevelse af et produkt med både duft og smag af højeste kvalitet. Du kan tjekke vores kunders meninger her.
Leer más
Koldekstraheret olivenolie er udvundet ved en temperatur på mindre end 27 ºC.
Ved udvinding af olivenolie opvarmes olivenmassen, når først olivenene er knust i møllen, altid under æltning, da det fremmer foreningen af de små oliedråber fra massen, og ekstraktionsudbyttet øges.
Temperaturen har imidlertid en relativt vigtig indvirkning på kvaliteten af olivenolie fra et kulinarisk og sensorisk synspunkt.
De stoffer, der er ansvarlige for olivenoliens duft og smag, er flygtige stoffer, hvilket betyder, at de meget let fordamper. Derfor, jo højere ekstraktionstemperaturen er, jo flere flygtige stoffer slipper olien ud, og deraf mister olien en vis intensitet i duft og smag, og dens kulinariske egenskaber forringes.
Dette har relevans for ekstra jomfruolivenolier af øverste klasse, som ofte anvendes rå.
De lave temperaturer reducerer iltningshastigheden af massen, så den koldekstraherede olie under samme betingelser vil have mindre surhed.
Sjovt nok er denne proces, sat på spidsen, grundlaget for en af de dele af raffinering af bomolie, hvor olien opvarmes til mere end 150º C. I denne anledning er det ikke for at øge udbyttet, men for at fjerne alle de ubehagelige smage og lugte i bomolier.
Der er meget forvirring omkring begrebet koldekstraktion. Nogle steder har vi læst, at ekstra jomfruolivenolie udelukkende ekstraheres eller koldpresses, eller at den indeholder flere polyfenoler, antiinflammatoriske stoffer og antioxidanter. Det er ikke rigtigt. Der er ekstra jomfruolivenolier, der uden at være koldekstraheret opfylder de nødvendige krav for at betegnes ekstra jomfru. Hvis de lever op til surhedsgraden og de sensoriske betingelser ved prøvesmagningen, er de ekstra jomfru.
Leer másOlivenolier af enkeltsorter er olier, der produceres udelukkende af én olivensort.
Størstedelen af den olivenolie, der produceres i Spanien, produceres af kooperativer. Kooperativer er grupper af olivendyrkere fra samme by eller område, som etablerer en mølle til at knuse alles oliven og derefter sælge olien.
I langt de fleste tilfælde har olivendyrkere forskellige sorter af oliventræer. For år tilbage, og stadig i dag, bringer olivendyrkere dagens olivenhøst til møllen, hvor den blandes med andre andelshaveres oliven, sådan at alle olivensorterne knuses sammen. Som resultat får man altså en olivenolie, hvis sammensætning efter sort ikke kendes med sikkerhed.
I de senere år har olivenolier af enkeltsorter vundet frem med installationen af små møller på private gårde, hvor de sorter, der knuses, kontrolleres og holdes adskilt. Og forbrugerne har lært at identificere hver enkelt olies egenskaber. Således har mange kooperativer ændret deres drift og organiseret olivendyrkerne for at identificere de sorter, de leverer, og være i stand til at knuse dem separat og producere olivenolier af enkeltsorter.
Den næste tendens er sammenblandingen eller sammenstikningen af olivenolier af enkeltsorter. Disse blandinger kontrolleres i forskellige procentdele for at opnå ny duft og smag, eller for at forbedre én sorts sundhedsmæssige egenskaber ved at tilføje en bestemt procentdel af en anden sort, som f.eks. indeholder flere antioxidanter.
Faktisk påvirker sorten ikke oliens kvalitet. Alle enkeltsorter kan bruges til produktion af ekstra jomfru-, jomfru- eller bomolie, afhængigt af hvordan olivenen knuses. I betragtning af at producenten har haft interesse i at adskille olivenene, er det typisk ekstra jomfru- eller jomfruolivenolie, der produceres.
Det kommer også an på smag. Det vil sige, du kan producere ekstra jomfruolier af en hvilken som helst sort. Nogle forbrugere kan godt lide, at olien har en vis bitterhed, hvilket er typiske for nogle sorter, mens andre slet ikke bryder sig om det. De frugtige noter varierer afhængigt af sort, og er et aspekt, der kun kan skelnes i ekstra jomfruolivenolier. Nogle sorter har noter af tomat, andre af mandel, artiskok, banan osv.
Leer más
Ved bagning af søde sager er de vigtigste ingredienser fedt og sukker.
Traditionelt anvendte fedtstoffer har været fedtstof, smør og for nylig margarine. De to første er af animalsk oprindelse, så de indeholder mange mættede fedtstoffer. Og margarine er af vegetabilsk oprindelse, men er blevet behandlet, så den overordnet består af transfedtsyrer, hvis usunde virkninger har et temmelig dårligt ry.
Vi kan altså konkludere, at ingen af de traditionelle fedtstoffer i bagning er særligt gavnlige for helbredet.
Men enten fordi forbrugsvaner er blevet sundere, eller fordi den samlede kvalitet af olivenolie er forbedret meget i de senere år, er faktum, at brugen af olivenolie i bagning gradvist bliver større.
Vi kommer her med nogle tip til en vellykket udskiftning af smør med olivenolie:
Nogle producenter af ekstra jomfruolivenolie fremstiller ufiltrerede olier, også kaldet aceites en rama. Vi vil forsøge at vise dig forskellene, og hvorfor vi også fremstiller ufiltrerede olier.
Forskellen mellem filtreret og ufiltreret olivenolie er, at sidstnævnte bevarer nogle suspenderede faste stoffer og små mængder vand fra oliven, da det ikke har gennemgået filtreringsprocessen.
Af denne grund virker ufiltrerede olier uklare, og filtrerede olier ser mere klare og skinnende ud.
Filtrerede og ufiltrerede olivenolie
Fra et organoleptisk synspunkt har vi hørt mange forskellige meninger: Da den ufiltrerede olie er mere intens end den filtrerede olie, kan aromaerne fornemmes bedre. Disse udtalelser er blevet hørt af kendere og eksperter i sektoren. Vores synspunkt er efter nogle smagsprøver, at forskellene i duft og smag efter korrekt filtrering er meget små.
Du kan danne din egen mening ved at filtrere en ufiltreret olivenolie derhjemme. Det er bare at bruge et kaffefilter. Du vil se, at den opnåede olie er meget mere klar. Naturligvis er industrielle filtre forskellige, men dette hjemmeeksperiment giver et meget godt skøn.
En af fordelene ved ufiltreret og stadig uklar olie er, at forbrugeren kan være sikker på, at olien er frisk, og at den er produceret i den seneste olivensæson. Dette skyldes, at ufiltrerede olivenolier sætter sig naturligt i tankene som forklaret her. Denne proces varer mellem 4 og 10 måneder (der er ingen nøjagtig måling, da det afhænger af temperaturen og sorten), og efter dekantering får ufiltrerede olier det samme udseende som filtrerede olier.
Et andet interessant træk ved ufiltrerede olier er, at de tilbageholder yderligere polyfenoler i de små mængder vand, der ikke er fjernet. Lad os forklare: Polyfenoler er elementer med stor antioxidantaktivitet og derfor meget ønskeligt at medtage i kosten.
I oliven er der to typer polyfenoler, de upolære polyfenoler, der er "opløst" i fedtsyrer, og de polære polyfenoler, som findes i vegetabilsk vand. Altså, under produktionen af olien bevares de upolære polyfenoler i olien, og de polære fjernes med vandet. Af denne grund indeholder ufiltrerede olier, fordi de indeholder små mængder vand, både polære og upolære polyfenoler.
Det er klart at ikke alt taler for ufiltrerede olier. Bortset fra ulempen ved dets mindre attraktive udseende end filtrerede olier, er dets anden ulempe konservering, da det anbefales, at de indtages i løbet af et år. Dette skyldes, at de ufiltrerede olier dekanteres i beholderne. Efter et stykke tid kan det dekanterede bundfald overføre en uønsket duft til olien, men det betyder ikke, at olien er blevet dårligt. Derfor anbefales det at bruge den så frisk som muligt og ikke bruge den mere end 12 måneder efter pakning.
Hos Las Valdesas fremstiller vi filtrerede og ufiltrerede olivenolier, men de er normalt ikke tilgængelige hele året rundt.
I løbet af olieproduktionsåret mellem cirka oktober og december har vi alle de ufiltrerede olier til rådighed, men de er muligvis ikke til rådighed filtreret endnu.
Mellem januar og maj vil vi højst sandsynligt have både filtrerede og ufiltrerede olier tilgængelige afhængigt af sorten.
I sommermånederne og september har vi hovedsageligt filtrerede olier.
Du kan kontrollere på hver af siderne af vores emballage, hvilke sorter der er tilgængelige filtreret og ufiltreret. (for eksempel 2,5-liters dåsen)
Hvis du er interesseret i en sort, som vi ikke har tilgængelig (filtreret eller ufiltreret), kan du oplyse din e-mail, så giver vi dig besked, når den er tilgængelig.
Leer más
Det er almindeligt kendt, at olivenolie er en af søjlerne i middelhavskosten, som er anerkendt af ernæringseksperter verden over, men hvor kommer vores viden om dette symbolske produkt fra? Når vi står foran en supermarkedshylde og kigger på jomfruolivenolie og ekstra jomfruolivenolie, er vi så med på, hvordan de adskiller sig fra hinanden? Det vil vi forsøge at redegøre for her.
Begge er ren olivensaft ekstraheret ved mekaniske processer, normalt ved anvendelse af centrifugering, da den traditionelle presning praktisk talt ikke anvendes længere. De udsættes aldrig for raffinering. Den saft, der udvindes direkte fra olivenen ved den nævnte proces, kaldes jomfruolivenolie, som afhængigt af dens kvalitet til slut kan blive klassificeret som "jomfruolivenolie" eller "ekstra jomfruolivenolie".
Ekstra jomfruolivenolie er inden for jomfruolivenolien den af højeste kvalitet. Dens surhedsgrad må ikke overstige 0,8, mens jomfruolivenolie har en højere surhedsgrad, som dog skal være mindre end eller lig med 2. Dette kemiske kriterium er det første, der adskiller de to typer olie.
Det andet kriterium, der adskiller kategorierne, er det rent sensoriske, som opleves i smagningen, hvor smag og duft analyseres i forsøget på at opspore mulige mangler. Ekstra jomfruolivenolie har ingen mangler. Resultatet opnået gennem smagspanelet skal være nul, og oliens median for egenskaben frugtig skal være større end nul. I jomfruolivenolie skal medianen for mangler, der er bemærket ved smagning (paneltest), være mindre end eller lig med 2,5, med medianen for egenskaben frugtig større end nul. Vi ser således, at mens ekstra jomfruolivenolie er uden mangler, kan sådanne godt findes i jomfruolivenolie.
Sammenfattende:
Ekstra jomfruolivenolie: den kemiske surhedsgrad er under 0,8, og rent sensorisk er olien uden mangler. Olien skal altså opfylde begge kriterier for at klassificeres ekstra jomfruolivenolie. Det er uden tvivl den bedste olie, fordi dens ernæringsmæssige egenskaber forbliver intakte.
Jomfruolivenolie: den kemiske surhedsgrad skal være mindre end eller lig med 2, og smagspanelets vurdering af medianen for mangler skal være mindre end eller lig med 2,5. I det øjeblik et af disse parametre er givet, er den klassificeret som jomfruolivenolie.
Udover de tekniske kriterier kan vi spørge os selv:
For at finde svaret på det skal vi tilbage til udgangspunktet:
Enhver uregelmæssighed, dårlig praksis eller forsømmelse i nogen af de nævnte processer vil gøre forskellen mellem en helt perfekt ekstra jomfruolivenolie og en jomfruolivenolie.
Indsatsen og dedikationen i den daglige pleje af olivenlundene på gården, strengt opsyn og anvendelsen af de højeste kvalitetsstandarder i produktionen af produktet i møllen, og endelig brugen af passende teknikker og teknologier til opbevaring af olien i kældrene, når først den er produceret, vil resultere i ægte ekstra jomfruolivenolie, et perfekt produkt, der bringer glæde ved bordet og giver utallige sundhedsmæssige fordele.
Hos Las Valdesas har vi ekstra jomfruolivenolie af enestående kvalitet til en uovertruffen pris. Vil du prøve dem? Klik her for at få adgang til vores onlinebutik.
Leer más
I samtaler med vores kunder fortæller de os ofte, at de gerne vil købe en mild ekstra jomfruolivenolie. Efter at have spurgt dem kom vi i de fleste tilfælde til den konklusion, at det de søger er en ekstra jomfruolivenolie, der ikke er bitter og ikke bider for meget eller slet ikke bider (Nogle kommenterer, at den "ikke må kradse i halsen").
Med disse egenskaber er den kommercielle kategori mild olivenolie, (den gamle 0,4 º), som er en blanding af raffineret olivenolie, der ikke har nogen smag, med en procentdel (ca. 10 %) af jomfru eller ekstra jomfru for at give det lidt antydning af smag. Men det er ikke ekstra jomfru, det er en blanding, hvormed de sundhedsmæssige fordele i ekstra jomfruolivenolier fortyndes.
Løsningen får du her:
Der findes sorter af oliven, der naturligt producerer en ekstra jomfruolivenolie med en mild smag. Sorterne arbequina, picudo og royal er eksempeler på sorter, der giver en meget blød olivenolie, behagelig for ganen og uden bitre noter.
Både royal, fra Cazorla-området (Jaén) og picudoen, fra Córdoba, er olier, der ikke produceres meget, og kan være dyre og svære at få fat i. Arbequina-sorten er dog meget mere udbredt og kan normalt fås til en mere overkommelig pris.
Selvom de er sorter "i sig selv" med en mild smag, anbefales det ikke at bruge dem i begyndelsen af sæsonen, eller mens de er meget grønne, da de ikke vil være så søde, som man kunne forvente. Det anbefales også, at olien filtreres.
Vi anbefaler brugen af milde ekstra jomfruolivenolier til børn til morgenmad og mellemmåltider. Vi anbefaler det også til bagning (tips til at bruge olivenolie til bagning), som erstatning for smør, til fremstilling af mayonnaise og som erstatning for solsikkeolie, selvom ikke alle er lige begejstrede for resultatet.
Hvor kan jeg købe mild ekstra jomfruolivenolie?
På gården Las Valdesas producerer vi ekstra jomfruolivenolier af sorten arbequina, som har en mild smag. Du kan se vores emballage og priser i webshoppen.
Leer más
Olivenoliens bitterhed er et vældig kontroversielt emne i olivenolieverdenen, både blandt producenter, smagere og forbrugere.
Ifølge smagere er bitterheden en positiv egenskab ved ekstra jomfruolivenolie, så længe den er afbalanceret med resten af de positive egenskaber, såsom frugtige noter og skarphed.
Blandt forbrugerne er udtalelserne blandede. Der er forbrugere, der elsker bitre ekstra jomfruolivenolier, og andre, der ikke tolererer dem.
De fleste olivensorter producerer bitter olier i større eller mindre grad.
Det er de naturlige forbindelser kaldet polyfenoler, der er ansvarlige for olivenoliens bitre smag. Blandt dem skiller oleuropein sig ud som en af de mest udbredte polyfenoler i olivenolie, og den som giver den bitre smag.
Så jo mere oleuropein en olie indeholder, jo mere bitter bliver den.
Derudover er oleuropein en virkningsfuld antioxidant, hvilket gør bitre olier mere stabile ved høje temperaturer og over tid. På samme måde er bitre olier, der har en højere koncentration af polyfenoler, også sundere (se olivenolies sundhedsmæssige egenskaber).
Da bitterheden af en ekstra jomfruolivenolie afhænger af mængden af oleuropein, vil olivenolie med mere oleuropein være den mest bitre.
Mængden af denne forbindelse i olien afhænger af flere faktorer:
De spanske olievarianter med størst intensitet i bitterhed, på grund af deres høje koncentration af polyfenoler og antioxidanter, er picual, cornicabra, empeltre og manzanilla sevillana.
Picual: sort hjemmehørende i Jaén, dyrket her og i andre provinser som Granada, Cordoba og Ciudad Real.
Cornicabra: Sort hjemmehørende i Toledo, dyrket her og i Ciudad Real, Cáceres, Madrid og Badajoz.
Manzanilla sevillana: Sort hjemmehørende i Sevilla. Den anvendes hovedsageligt til spiseoliven, selvom den også knuses til olie.
Hos Las Valdesas producerer vi olivenolie af picual og manzanillo. De er tilgængelige i vores netbutik.
Hvis du vil prøve dem med al deres intensitet, anbefaler vi, at du prøver dem frisklavet. Du kan angive din e-mail lidt længere nede i "Meddelelse om nye olier".
Leer más
Ekstra jomfruolivenolie er et meget anvendt produkt, der let kan købes i butikker og forretninger.
Vi vil dog skelne mellem forskellige typer af forretninger.
Størstedelen af ekstra jomfruolivenolie købes i virksomheder som disse. Vi mener dog, af flere grunde, at dette ikke nødvendigvis er det mest tilrådelige.
Først og fremmest har supermarkeder en tendens til at annoncere olivenolie og mælk som tilbudsvarer, fordi de ved, at manglen på disse to basisprodukter tvinger familien på indkøb. Således annoncerer de store rabatter på disse produkter, så familien foretager det ugentlige eller månedlige indkøb i deres supermarkeder. På den måde kompenserer de for den store rabat på olie og mælk med resten af de varer, de køber, og det betaler sig.
For at kunne gøre dette presser de olie- og mælkeproducenterne så meget som muligt. Samtidig fremstiller olieproducenten eller mellemhandleren, i betragtning af den lille margin supermarkedet tilbyder, en ganske fin ekstra jomfruolivenolie, blot for at overholde lovgivningen og få økonomien til at løbe rundt (se de egenskaber, som en ekstra jomfruolivenolie skal opfylde).
Udover det er der i supermarkeder normalt ikke taget hånd om opbevaring af olie på hylder. En klar PET-flaske kan tilbringe mange uger på hylden under lysstofrørene i et supermarked, hvilket forringer olien.
Disse to omstændigheder er efter vores mening årsagerne til resultaterne opnået i undersøgelserne af OCU (Den spanske forbrugerorganisation), som bekræfter, at mange af olivenolierne mærket ekstra jomfru ikke længere kan klassificeres sådan.
Disse er normalt en god mulighed, hvor du kan prøve olivenolier af høj kvalitet af forskellig oprindelse, sort og Denominación de Origen (oprindelsesbetegnelser). I Spanien er vi mange producenter, der gør, hvad vi kan for at lave olivenolie af høj kvalitet, og det går heldigvis ikke ubemærket hen.
Nogle har kun små flasker, så hvis du leder efter en ekstra jomfruolivenolie til enhver brug i køkkenet, dækker det muligvis ikke dette behov.
Eneste ulempe er, at priserne normalt er høje.
Her har du mulighed for at købe ekstra jomfruolivenolie direkte i kooperativet eller i møllen, hvor den produceres. Her får du almindeligvis olie i beholdere på 2 eller 5 liter. Kvaliteten af disse ekstra jomfruolivenolier er generelt bedre end den, du får på tilbud i supermarkederne.
Tilsvarende har priserne en tendens til at være højere end i store supermarkeder, uanset om olien er på tilbud eller ej. Det er klart, at det kan generer købere, der ikke er vant til at handle i kooperativer, og som ikke nødvendigvis forstår, at køb direkte fra producenten er dyrere.
Muligheden for at købe din olie her er begrænset til de produktionsområder, hvor kooperativerne er placeret.
I de senere år er der kommet mange små og mellemstore olivenmøller i private olivenlunde. Mange af disse har som mål at udvinde ekstra jomfruolivenolie af høj kvalitet og pakke den som premium-udvalg til høje priser. Således er de fleste prestigefyldte ekstra jomfruolivenolier normalt forbundet med én bestemt gård.
Mange af disse oliemøller har dog endnu ikke udviklet deres kommercielle netværk til markedsføring, eller de fokuserer ganske enkelt på at producere ekstra jomfruolivenolier, som de senere sælger til andre premiumproducenter eller til store pakkevirksomheder, der bruger olien til at forbedre deres egne.
Her kan forbrugeren få en ekstra jomfruolivenolie af høj kvalitet til en rimelig pris.
Problemet for den interesserede forbruger er, hvor og hvordan man finder disse møller. Heldigvis kommer internettet og nye teknologier her på banen og giver os en hånd.
Olivenoliebutikker og specialforretninger med onlinesalg. En let og ligetil måde at bestille ekstra jomfruolivenolie af forskellig oprindelse og sort. Priserne er normalt noget billigere end i de tilsvarende fysiske butikker, og langt de fleste sælger gerne ekstra jomfruolivenolier i "familiestørrelse".
Mange producenter og kooperativer sælger deres ekstra jomfruolivenolier på internettet. Efter vores mening, medmindre du bor i nærheden af en oliemølle, er dette det bedste sted at købe din olivenolie. Især hvis det er en privat mølle, der kun knuser sin egen høst.
Der er masser af steder på nettet, hvor du kan købe olivenolie og ekstra jomfruolivenolie.
Vi giver dig her et fingerpeg til, hvordan du vælge de mest hensigtsmæssige.